Carlsberg – Probably the best development in town

Jeg elsker udviklingsområder. Der er noget fascinerende ved at se et nyt område vokse op fra bunden, fra ingenting eller i transformation fra noget der har udtjent sin rolle til noget nyt, og se hvordan det bliver en ny del af byen, hvordan byliv langsomt spirrer, vokser og udvikler sig. Hvordan de nye områder stille og roligt vågner. Desværre er det ikke altid at virkeligheden lever op til visionerne og forhåbningerne. Dels fordi byliv er noget der tager tid at gro, dels fordi man tit og ofte forsømmer at sørge for de rette forudsætninger.

Der er mange spændende udviklingsområder i gang i øjeblikket – Nordhavn, Sydhavn (Sluseholmen, Teglholm, Enghave Brygge), Øst- og Vestamager, Valby Industrikvarter, Ørestad, Islands Brygge, Kalvebod Brygge etc. Mange har gode kvaliteter, jeg holder af og er spændte på hvordan udvikler sig, andre har stadig store mangler.
Men ét område er særligt interessant at følge. Her synes jeg visioner og forudsætninger ser særligt spændende ud, og her har jeg særligt høje forventninger. Det er Carlsbergbyen.

Jeg har et særligt forhold til netop Carlsberg, og det spiller naturligvis også ind. Jeg voksede op, og levede mine teenageår, på Ydre Vesterbro, lige overfor Carlsberg. Først boede jeg mange år på Slesvigsgade, i “Bryggergården”, med udsigt direkte ud over Carlsberg, og siden rykkede jeg endnu tættere på, til Vester Fælledvej – lige overfor.

Kridttårnet, det mystiske fyrtårn ved den gamle indgang til Gl. Carlsberg. Før området blev åbnet, kunne det kun svagt skimtes gennem den ene port.

Carlsberg var dengang et lukket og spændende land, fuld af aktivitet. Man kunne fornemme de arkitektoniske perler, der blandede sig med den rå industri – gennem hegnet. Jeg elskede dengang at gå igennem Carlsberg på den eneste offentlige vej gennem området: Ny Carlsberg Vej. Jeg var især vild med det lille brostenbelagte stykke mellem dobbeltporten og Elefantporten, der stadig står som et klart centrum for Calsbergbyen. Jeg var draget af det mystiske fyrtårn, man kunne skimte gennem en af portene. Kridttårnet, ved jeg nu det hedder. Og det ligger der endnu, som en af de markante historiske bygninger, der heldigvis bliver liggende hvor det er. Dengang kunne man kun lige skimte det, og det satte gang i fantasien og forestillinger: Hvorfor ligger der et fyrtårn her? Har det her ligget ved vandet? Hvilke hemmeligheder gemmer sig derinde? Og ikke mindst var jeg fascineret af det høje glashus, som jeg dengang troede det var. Især når morgensolens skarpe stråler spejlede sig i facaden, som en rigtig skyskraber som dem man så på tv fra USA. Det var eksotisk, og så lige her midt i min by og i mit kvarter. Da jeg fandt ud af at det bare var en silo, var skuffelsen stor. Senere blev den så ombygget til det kontorhus, den foregiver at være, og Carlsbergs naturlige hovedkvarter. Den står stadig som et markant vartegn for Vesterbro. Desværre er det ikke en af de bygninger der bevares, selvom det nok er det bedste bud på noget af det mere moderne Carlsberg, der også burde bevare for eftertiden. Ellers har det været småt med at videreføre Carlsbergs stolte arkitektoniske kvaliteter i det nyere byggeri. Tap1, som jeg så blive opført i min barndom, i bedste 80’er-stil, er der f.eks. næppe mange der vil savne, nu hvor bulldozerne er rykket ind.

Mine forventninger er store til at Carlsberg kan blive en vellykket ny bydel, med netop de rette urbane kvaliteter, og det byliv, som ofte er svært at få i gang i mange af de nye bydele.

Første del tegner godt – Carlsberg Station og UCC

Første del med Carlsberg Station, der åbnede i juli 2016, og UCC Carlsberg der blev taget i brug nogle måneder efter, virker allerede ret lovende ud. Jeg kan lide den måde man stiger direkte fra toget op på en plads midt i det nye kvarter, omgivet af butikker og tæt bebyggelse. Det er ikke tit man kan det fra S-toget.
Jeg kan lide at husene tårner sig op i en urban tæthed. Man får lov til at føle sig lille – hvilket man også nogle gange skal i en by. Det er det byen kan, og som giver en tryghed. Jeg kan lide at man har valgt at åbne den nye bydel og byde folk velkommen med butikker og cafeer i gadeplan. Ikke lukket inde i et center, men som koncentreret gadeliv som vi kender det fra byens hovedstrøg og omkring byens pladser. Og at det er lykkes at få butikker til at etablere sig fra start, der ligger ikke bare endeløse tomme lokaler der signalerer mere forfald end håb. Det tegner godt.

Der har været mange negative røster fremme i den seneste tid om udviklingen på Carlsberg. Jeg kan til dels forstå bekymringen, men jeg må sige at jeg ikke deler den. Jeg er optimistisk og fortrøstningsfuld. Jeg indrømmer at der selvfølgelig stadig er et stykke vej, men jeg synes Carlsbergbyen har gang i noget rigtigt, og det ser lovende ud.

I den plan der er lagt, har man gjort op med nogle kedelige tendenser i de senere års byplanlægning, samtidig med at man har taget de bedste erfaringer fra de andre byudviklingsområder i både København og andre lande, og man har skabt en klar vision, der ser god ud.

Stedets historie – blanding af nyt og gammelt

Først og fremmest er der stedets historie, som man udvikler ud fra. Carlsberg has not left the buildings. Carlsberg lever videre, ikke bare i områdets navn. Carlsberg bevarer deres hovedkvarter i en af de nye bygninger, de bevarer turistattraktionen Visit Carlsberg og Carlsbergs eget mikrobryggeri, Husbryggeriet Jakobsen. Der vil således stadig blive brygget øl, Carlsberg vil være til stede, og området vil fortsat emme af den historie området har.

Carlsberg har altid haft stolte arkitektoniske traditioner. Og de bevares! Det er områdets sjæl.

Kedelhallen eller kedelhuset, som fremover kommer til at rumme Dansehallerne

Udover de førnævnte væsentlige bygninger, så vil også mange andre markante bygninger blive bevaret. Herunder den berømte bygning med guldskiverne (der bærer det noget usexede navn “Lagerkælder 3”), Kedelhuset med de karakteristiske skorstene, der fremover vil huse Dansehallern, og mange andre.

Måden man blander gammelt og nyt, og bevarer områdets sjæl, lover godt for fremtiden.

 

 

 

 

Den tætte by

Tæthed er en af byens vigtigste elementer. Det er tæthed der skaber det gode bymiljø! To af de værste fejltagelser man gjorde i byplanlægningen i den sidste halvdel af 1900-tallet var den voldsomme udtyndning af den tætte by og opbrydningen af byens struktur – man kan først og fremmest se det i de forstadskvarterer der skød op i 1960’erne og 1970’erne, men også i mange af de nye bykvarterer i byen (tendensen fik lov at leve videre i f.eks. Ørestad) og i de værste saneringer og byfornyelser af brokvartererne. Heldigvis er der sket det positive i de seneste år at man har genopfundet byens væsentligste grundstruktur: Kareen. Det vender jeg tilbage til om lidt.

Men i Carlsbergbyen genopfindes ikke blot den tætte by, med karrestruktur. Her går fortætningen endnu længere, og byen gøres ultratæt med huse med huse i, som man kender det fra de gamle baghuse, der før i tiden gemte sig bag karreernes facader. Det skaber små gårdrum, små gyder og  smalle gader. Byen åbnes op der hvor den skal, på de pladsdannelser der skabes som naturlige samlingspunkter mellem husene, og i små afgrænsede parker. Men resten bliver ultratæt. Det kan jeg lide.
“Man kan ikke se skoven for bare træer”, lyder en gammel talemåde. Sådan skal det også være med byer. Når man bevæger sig rundt i byens små gader, skal man heller ikke kunne se byen for de mange og tætte huse, samt de brudte og knækkede gadeforløb. Følelsen af af byen lukker sig om en, det er den der gør det rart og hyggeligt at bevæge sig rundt i byen. Ligesom skovens lysninger, er pladserne der hvor det hele åbner sig op, og man får øje på byen omkring en.

Den ekstrem tætte by, med de små snørklede gader, huse i lag med små aflukkede gårdrum mellem husene, er det der fascinerer vi de gamle bycentre – der hvor de er bevaret. Bedste eksempler er de klassiske italienske byer.
Og det er den tæthed Carlsbergbyen er tænkt, og som man allerede får en forsmag på i UCC-området ved den nye station.

Klar struktur

Ligesom tætheden er vigtig for byen, er strukturen det også. Som nævnt er bruddet med struktur, som man f.eks. har oplevet i forstæderne, men også i nye københavnske bykvarterer som Ørestad, Havnestaden/Islands Brygge syd og det værste eksempel er den rodebunke af huse man er ved at bygge på Krimsvej ved Øresund Station. Det er fint at ville bygge en blandet og varieret by af mange forskellige slags huse (høje og lave, i alle slags udformninger), men bevar dog i det mindst en struktur i det.

De vigtigste elementer i byens struktur er karreen og gaden. Aflukkede karreer med klare vægge ud mod byen – og gader med huse helt op til fortovet – det er de gode byers væsentligste struktur. Det er det brokvartererne i København er skabt af, og det er stadig der vi finder det absolut bedste byliv og bymiljø.

Karreen er heldigvis vendt tilbage, efter i mange år at være dømt ude. Det er også den der er det væsentligste element i f.eks. det vellykkede nye kvarter på Sluseholmen, i det nye Nordhavnskvarter omkring Århusgade og i det nye reviderede Ørestadskvarterer der er på vej omkring Bella Center.

Men lige så vigtig som den klare struktur er også den brudte struktur. Byer må heller ikke blive for velordnede. Gitterstrukturen, som amerikanske storbyer er bygget efter, er lige så dræbende. Gader skal ikke være for lige, karreerne ikke ligge som fuldstændigt velordnede lige kasser. Stukturen skal brydes, for at skabe spænding og uforudsigelighed. Det er den skønne blanding af orden og kaos der skaber den gode by.

Carlsbergbyen gør begge dele. Den har klar struktur, men den brydes hele tiden. F.eks. kommer der ikke til at gå lige gader igennem, bortset fra Ny Carlsberg vej, der belægges med brosten og brydes af de to markante porte ved den fredede del.

Højhuse, på en velvalgt måde

Jeg kommer her med en indrømmelse. Jeg har altid været fascineret af højhuse. Det er ikke altid så velset i Danmark, men lige siden barn har jeg været fascineret af højhuse. Jeg har allerede beskrevet min tidlige fascination af Carlsberg-siloen, og jeg har altid haft det sådan med højhuse.

Højhuse kan være smukke, men mest af alt er de væsentlige pejlemærker der rager op over alt andet. København er tårnenes by. Enhver by ordentlig by skal have tårne man kan se på afstand, og som man kan navigere efter. Højhuse er vores tids tårne.

Men selvom højhuse kan være fascinerende på afstand, så må jeg også indrømme at de kan være dræbende for bymiljøet, hvis der kommer for mange af dem. Mange steder har man en tendens til at placere højhuse i klynger. Det ser imponerende ud på afstand, men kommer man tæt på, så er der sjældent det gode bymiljø under de store højhusklynger.
Det kan opleves i Londons Docklands, Amsterdams Zuidas, Paris’ La Defense og i højhuskvartererne i Frankfurt og Rotterdam. Det er flotte og imponerende skylines, men ikke de mest velfungerende bymiljøer. Langt fra. Den lavere, men tættere by, som vi i Europa er vant til, med karreen som grundstruktur, fungerer bare bedre.
Samtidig er en af det væsentligste funktioner ved højhuset: at det kan ses! Et af mine yndlingshøjhuse er Norman Fosters 30 St. Mary Axe (også kaldet “The Gherkin”), men der bygges nu så mange højhuse i City of London at det er ved at blive pakket ind af huse, der er meget højere omkring det. Derfor bliver der færre og færre steder i London, man kan se det.

Højhuse er derfor bedst, når de ligger spredt. Når de stikker op af byen. Når de kan ses på afstand. Som byens pejlemærker. Netop sådan kommer højhusene i Carlsberg til at ligge. Tilpas spredt, i en ellers lavere, men tæt by.

Det første højhus, Bohrs Tårn ved Carlsberg Station, har fået mange hårde ord med på vejen. Selv blandt folk, der som jeg, elsker højhuse. Men jeg kan faktisk godt lide det. Det er langt fra mit yndlingshøjhus, men højhuse skal ikke altid være smukke og kreative som Turning Torso – et andet af mine yndlingshøjhuse. Nogle gange skal de bare ligge der og skyde majestætisk i vejret. Som en stram og firkantet klods. Høje og imponerende. Det synes jeg Bohrs Tårn gør godt. Det kan ses på lang afstand, og alle kan se at her sker der noget.
Som Tour Montparnasse i Paris. Udskældt og forhadt af mange. Men det kan ses fra store dele af Paris. Det stikker op af byen og er et af byens væsentligste pejlemærke, sammen med Eiffeltårnet, som alle kan styre efter. Det er det højhuse og tårne kan.

Blandede funktioner og funktioner der skaber liv

At byer skal være blandede er efterhånden også alment accepteret. Boliger skal blandes med erhverv, og der skal være forskellige slags boliger. Det er gennemgående i mange udviklingsområder, og også i Carlsbergbyen. Samtidig skal der være detailhandel og kultur. Alt det har Carlsberg også.

Ganske vist er de første boliger der er ved at blive bygget absurd dyre. Sådan er det desværre blevet mange steder i byen. Når man sælger små lejlighed til 3 mio. kr. som “studieboliger”, så befinder man sig ganske enkelt i en anden verden end os andre. Heldigvis har Københavns Kommune fået sørget for at der også bygges almene familieboliger og ungdomsboliger. Men stadig ER prisniveauet for højt.

Men Carlsberg har så nogle andre kort på hånden. Samlingen af en stor del af UCC i det nye byggeri ved Carlsberg Station er lidt af genistreg. Det giver allerede fra efteråret 10.000 studerendes daglige gang i området, og det er noget af en kickstart, der giver et grundlag for butikker og cafeer. Europaskolen følger efter om nogle år, og med dem følger også flere arbejdspladser. Det er et rigtig godt grundlag for at få skudt gang i noget byliv.
Samtidig ligger Visit Carlsberg der allerede, som en af byens større turistattraktioner, så turister også vil komme i området. Forhåbentlig bliver der også plads til nogle hoteller i nogle af byggerierne. Studerende og turister er gode at få ind i et nyt område, hvis man vil have gang i noget byliv. Dertil kommer kulturelle institutioner der kan tiltrække folk udefra. Heldigvis forbliver Dansehallerne i området. Forhåbentlig kommer der også andre.

Jeg er derfor optimistisk og forventningsfuld. Jeg tror Carlsbergbyen vil udvikle sig til at blive en spændende og levende tilføjelse til byen. Og det at den ligger lige op ad Vesterbro, og bliver en udvidelse af Vesterbro, der binder Vesterbro og Valby bedre sammen, gør kun det hele bedre.

Jeg glæder mig til at følge udviklingen.

Post Author: Rasmus Støvelbæk Olsen

Urban iagttager

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *