Muslimernes ineffektive magtovertagelse

Muslimerne er ved at overtage landet. Ja, faktisk hele Europa. De løber os over ende, og det er kun et spørgsmål om tid, før borgerkrigen kommer.
Sådan lyder det igen og igen fra prominente nationalkonservative debattører, der fylder godt i medierne, og ikke mindst fra et stort og larmende kommentarkorps på Facebook og i avisernes kommentarspor. Jeg må indrømme at jeg hverken kan se det, og sådan set heller ikke rigtig er enig, men det er jo nok fordi jeg er naiv og tossegod og lukker øjnene for virkeligheden. Og det er formentlig rigtigt. Det er sikkert derfor jeg ikke rigtig har set det endnu.

Så de må jo have ret, de nationalkonservative, siden de fylder medierne mere og mere. Og jeg er nok bare en naiv pladderhumanist. Så det er da sikkert rigtigt at muslimerne er på vej til at overtage landet, med sharia, moskeer, stening og det hele – og gøre Danmark til en del af det nye verdensomspændende kalifat. Jeg synes måske bare det går lidt trægt. Jeg mener, jeg ved selvfølgelig godt det er muslimer, og de derfor ikke har vores protestantiske arbejdsmoral, men alligevel. Af en revolution og magtovertagelse at være, er det nok en af de langsomste og mest ineffektive i verdenshistorien. Jo jo, selvfølgelig skal det da gå langsomt, så vi ikke opdager noget. Men i det her tempo kan det jo tage evigheder.

Lad os lige gøre status

Det begyndte så småt for 50 år siden. Da begyndte de første muslimske indvandrere at indfinde sig, dengang gik de under dæknavnet gæstearbejdere. Der havde ganske vist befundet sig muslimer i Danmark før det, men det var først der at den kulturradikale konspiration, bestående af bl.a. DR, Politiken, Gyldendal sammen med den marxistiske venstrefløj, satte sig sammen og lagde planen for den muslimske magtovertagelse af Danmark. Først skulle man invitere gæstearbejdere til at tage beskidt og underbetalt arbejde, som en fortrop på invasionshæren. Siden kom så udlændingeloven i 1983, der blev gennemtrumfet af Det radikale Venstre, der havde absolut flertal dengang, og som definitivt åbnede grænserne på vid gab.
Men selvom de kulturradikale havde uindskrænket magt dengang, så er det på 50 år, med pivåbne grænser, kun lykkes at få 284.000 muslimer til landet, når man også tæller efterkommere med. Og det endda kun via en snedig formeringsstrategi (ofte sammenlignet med den hos bestemte gnavere), når først de er kommet ind i landet. Ud af en potentiel invasionsstyrke på over 1 mia., så er det altså en yderst beskeden del. Man må derfor sige at den fri indvandring har vist sig som et yderst ineffektivt redskab til at få disse kolonister til landet.

Hvordan er det så gået?

Ikke særlig godt, må man sige. På 50 år er det lykkes at få 0 (nul!) repræsentanter for islamisering og sharialovgivning ind i det danske folketing. Det er ikke engang lykkes at danne et parti og få det opstillingsberettiget. Det burde ellers kunne lade sig gøre, når man er over 280.000, hvoraf de fleste påstås at sætter sharialovgivning over dansk lovgivning. Men evnen til at organisere sig er tilsyneladende meget dårlig, og det skyldes måske muslimers generelle meget ringe demokratiske evner og formåen. Det er dog ikke sådan at der slet ikke har været medlemmer af folketinget med muslimsk baggrund (eller med indvandrebaggrund for dens sags skyld, men flere af dem skjuler deres muslimske identitet bag konvertering til andre religioner). De er stillet op for almindelige danske demokratiske partier i forskellige dele af de politiske spektrum. Der er altså ikke tale om et samlet koordineret forsøg på at skabe en muslimsk magtbase, ligesom disse medlemmer har tilsluttet sig grundloven, demokratiet og ikke mindst det politiske program for de partier de er stillet op for. Måske har de forsøgt at infiltrere disse partier. Det skal jeg ikke kunne sige, men deres evne til at øge indflydelse i retning af islamisering eller afmontering af demokratiet, har i hvert fald ikke været voldsom god. Måske lige med undtagelse af Naser Khader, der med forslag om sindelagskontrol og andre indskrænkelser af demokratiske rettigheder, har vist visse evner i undergravelse af demokrati, ligesom han da også har forsøgt med forvrøvlet sludder at sætte spørgsmålstegn ved evolution. Men ellers må man sige at det er ret svært at få øje på særlig meget islamistisk over hans virke.
Uanset hvordan man vender og drejer det, så er der unægtelig en temmelig lang vej til politisk flertal i Danmark. For slet ikke at tale om en ændring af grundloven, der er en ret omstændig proces.
Og kigger man rundt på den såkaldte elite, listerne over de mest magtfulde danskere, toppen af erhvervslivet, magtfulde organisationer, meningsdannere, samt medie- og kulturpersonligheder, så er det heller ikke mange muslimer man lægger mærke til. Der er nogle, men de er få. Men det er ikke meget indflydelse de har, og de er ikke voldsomt islamistiske at høre på. Man kan ikke just påstå at de er ved at sætte sig på noget.

Borgerkrigen

Nå jo, men muslimer kan jo slet ikke finde ud af det der med demokrati, og de tror heller ikke på det, så selvfølgelig er det ikke af demokratisk vej at de vil gøre Danmark muslimsk. “Borgerkrig” er nok blandt de mest brugte ord hos de danske nationalkonservative. Borgerkrigen kommer, den er på vej og den er uundgåelig. Borgerkrigen var godt nok også på vej for 20 år siden, hørte man tit fra det yderste højre. Men selvom profetien ikke er gået i opfyldelse de sidste 20 år, så er det alligevel blevet mere og mere mainstream at tale om den. Og det at der ikke engang er de mindste tegn på den i syne, gør ikke de nationalkonservative mindre sikre i stemmerne. Og så må det jo passe. Hæderkronede medier som Berlingske Tidende, Jyllandsposten og Radio 24syv ville da aldrig lægge så meget spalteplads og sendetid til folk der taler om en borgerkrig som en uundgåelig realitet, hvis ikke der var bare en lille smule om snakken.
Men jeg må sige at jeg har lidt svært ved at få øje på den. Måske det igen er min naivitet, men mig bekendt findes der ingen organiserede eller uorganiserede bevæbnede muslimske grupper i landet, der snakker om eller forbereder at overtage landet med magt. Altså ikke engang sådan uorganiserede oprørere der kaster lidt sten eller molotovcocktails, på sådan lidt autonom vis, eller besætter huse eller laver militante demonstrationer.
Jeg er da ikke i tvivl om at der findes ekstreme grupperinger blandt islamister der måske drømmer om det, men altså et par hundrede mennesker til et kønsopdelt Hizb ut Tahrir-møde i Nørrebrohallen, er nogenlunde lige så tæt på en egentlig væbnet revolution som en et otte timers langt møde i en studiegruppe i en maoistisk bogcafé på Blågårdsgade i 1977 var det.
Igen må jeg sige: Det kan godt være borgerkrigen og den revolutionære islamistiske magtovertagelse er på vej, men det tager immervæk sin tid.
Hvis de par hundrede hizb ut tahrir-tilhængere der en gang imellem bevæger sig fredeligt ned gennem Nørrebrogade i noget der ligner en demonstration, uden at Københavns Politi gider at ofre så meget som en enkelt hollændervogn på sagen, er den revolutionære fortrop, så er der virkelig lang vej igen.

Jeg mener, jeg glæder mig selvfølgelig til at den kommer, som den landsforræder jeg er, der kun er ude på at afskaffe Danmark som jeg hader så inderligt, men det er godt nok en langsom og ineffektiv revolution. Man går jo og bliver lidt utålmodig. Sker der ikke noget snart? Kunne de i det mindste ikke lige starte med at erobre en ø. Det behøver ikke at være Bornholm, Ærø eller Langeland. De kunne da starte med at tage en af de 300 ubeboede øer i landet. Udnævne det til kalifat, og så starte borgerkrigen derfra. Der burde være nok af krigere at tage af blandt de 280.000. Men hvad er det blevet til på 50 år? En enkelt forvirret halvkriminel terrorist, er den eneste der er lykkes med sit forehavende, og så en 10-20 stykker der er blevet forhindret i det. Hvis resten af de danske muslimer er sovende celler, så er de faldet i en ret dyb søvn.
Selv uofficielle fodboldfans er nået længere i at opildne deres mest ekstreme tilhængere til fysiske kampe mod modstanderne de sidste 25 år, end muslimer har opnået de sidste 50 år. Man må bare sige at når det kommer til effektivitet, så fungerer det bare ikke rigtigt for muslimer.

Ghettoerne

Men de har da taget nogle områder, vil de nationalkonservative sige. Se bare på ghettoområderne, parallelsamfund med egne love og regler. Med shariaråd som egne selvbestaltede domstole, og hvor politiet ikke tør at komme. Her må jeg igen sige at det lyder bedre i de nationalkonservatives fortælling end i virkeligheden.
Det er jo ikke fordi jeg vil påstå at der ikke findes religiøse parallelsamfund med omfattende social kontrol, der sætter deres egne regler over de danske love, der helst holder sig for sig selv, der nægter at følge danske traditioner som f.eks. jul, ikke vil deltage i demokratiet og stemme ved valgene, som foragter homoseksuelle, har et forstokket og undertrykkende kvindesyn og holder fast i at slå børn. Det gør der da, men det var jo ikke Jehovas Vidner vi skulle snakke om.
Der findes da helt sikkert også muslimske miljøer der er på samme måde.
Nu kommer jeg fra København. Jeg har boet det meste af mit voksne liv på Nørrebro, jeg har boet i flere såkaldte ghettoområder (bl.a. Værebroparken i Bagsværd og Akacieparken i Valby) og lige nu bor jeg i Valby, i et alment boligbyggeri, hvor de fleste af beboerne har indvandrebaggrund og/eller muslimsk baggrund, hvilket vi i denne debat antager er det samme, da nuancer (som der findes ude i virkeligheden) gør det så pokkers svært at diskutere. Og jeg må igen sige at selv her står det ret sløjt til med islamiseringen. Jo da, der har været Eid-fest i gården her i weekenden. Ligesom der i løbet af året fejres såvel den hedenske jul som den kristne påske, den danske fastelavn og den amerikansk-inspirerede halloween. Jeg personligt drikker alt det alkohol jeg gider, spiser alt det svinekød jeg orker og er lige så meget ateist som jeg altid har været. Ingen blander sig i min måde at leve på, ligesom jeg ikke blander mig i andres. Det er da rigtigt at politiet ikke kommer her særlig tit, men det er fordi der for det meste er ret stille og fredeligt, og de nok har andre ting at bruge deres ressourcer på. Folk lever stille og roligt side om side, smiler og hilser på naboen og passer ellers sit, som alle andre steder. Selvfølgelig er der da også af og til problemer, sådan er det nok alle steder, og bestemt også her. Men der er bare ikke rigtig nogen islamisering at spore.

Islamiseringen er svær at se rundt omkring i København

Ser man rundt i København, så er det også svært at få øje på islamiseringen. Og det burde vel alt andet lige være her islamiseringen var længst fremme, da det er i og omkring København at de fleste af landets muslimer bor, og byen jo altid har været styret af vattede venstreorienterede, autonome, kulturradikale, halalhippier og pladderhumanister.
Men igen må jeg altså bare sige: 50 år er gået, og det er godt nok lidt de har nået. Jo, et par moskeer er det blevet til, lidt anonymt placeret ude på ydre Nørrebro og i Nordvest. Den prominente grund på Islands Brygge der i mange år var udset til en såkaldt stormoske, er nu udlagt til boliger og erhverv. Så vigtig var Danmark alligevel heller ikke for den internationale muslimske invasionshær, at man i de 20 år man forsøgte, kunne rejse den kapital der skulle til, for at rejse denne bastion for den kommende magtovertagelse.
Som årvågne internet-debattører har opdaget, så lykkes det faktisk allerede for flere hundrede år siden muslimerne at få placeret en halvmåne i Københavns byvåben. Som et varsel om den kommende magtovertagelse. Men alligevel er byen forblevet broget og multikulturel med stærke kristne og ateistiske tendenser.
Kigger man rundt i gadebilledet, så ser man indvandrebutikker, nogle af dem endda med skilte på arabisk, man ser vandpibe-cafeer og shawarmabikse, der er folk af forskellig hudfarve, flere går med tørklæde og nogle endda med burka. Jeg skal indrømme at man faktisk oftere og oftere ser kvinder i burka ift. for få år side. Eller niqab som det faktisk retteligt er – for burka ser man stort set aldrig i Danmark, men sjovt nok ordet burka vi bruger. Så stor er den muslimske indflydelse altså hellere ikke, at vi kan finde ud af at bruge de rette betegnelser for hovedbeklædningerne. Men uanset hvad man kalder dem, så er det stadig ikke en stor andel. Det batter jo slet ikke i forhold sådan rigtig islamisering. Side om side ser du nemlig stadig folk sidde og drikke øl, der er svinekød alle vegne, og hver eneste lille bydel har stadig sin egen kirke. Der bliver oven i købet bygget nye kirker – bl.a. bliver der bygget en i de kommende år på Teglholmen (ikke fordi byen mangler kirker, eller der ikke er plads i dem der er, noget skal man jo bruge kirkeskatten på), og alt i alt går livet sin gang på en ret uislamisk måde. Det er kirkeklokkerne man hører hver morgen og aften, ikke muslimer der kalder til bøn, det er Jehovas Vidner der står på gader og stræder med deres blade, nogle gange banker de på din dør og fast har de en bod på byens mest travle sted ved Nørreport, ikke muslimer. Når der diskuteres heftigt i kommunen om antallet af alkoholbevillinger, så er det altid fordi nogle beboere vil have nattero, fordi de har forvekslet København med en af de omkringliggende forstæder, det er ikke muslimerne der prøver at bekæmpe vores alkoholkultur. Alt i alt må man sige at selvom muslimer, som så mange andre, sætter deres præg på byen, så er det meget lidt de gør for at overtage den og islamisere os andre. Bortset fra lidt små sejre, som når det lykkes at forbyde frikadeller i en børnehave eller få spredt lidt islam-inficeret halalkød ud på nogle hospitaler eller institutioner. Men det er altså en ret langsommelig proces. Selvom jeg har spist halalkød rigtig mange gange i mange år, så har jeg stadig ikke i mit 43-årige liv følt en pludselig trang til at bede til Allah. Det virker ikke rigtigt. Måske effekten er bedre på børn og syge, men jeg har stadig ikke set beviser på det. Det går ret trægt og ineffektivt.

Jeg må bare sige at med det tempo den islamiske overtagelse sker på, så kan det jo tage århundreder. Med en mia. muslimer i verden, så er de godt nok ringe til det, hvis deres mål er at overtage verden og slå alle os andre ihjel. Det kører ikke rigtig for dem.

Jeg må indrømme at jeg selv stadig er i tvivl, og ikke rigtig tror på det. Jeg ved godt at jeg er naiv og virkelighedsfjern. Man ser jo også virkeligheden lidt bedre når man bor lidt fjernt fra muslimerne, og kan betragte dem lidt på afstand. Når man lukker sig inde og får sine nyheder fra Ekstra Bladet og Den korte Avis.
Men jeg tror altså der vil gå 1000 år før Danmark, måske, er blevet overtaget af muslimerne. Det kommer i hvert fald ikke til at ske i hverken min, mine børns eller mine kommende børnebørns levetid.

Bemærk ovenstående indlæg kan indeholde elementer af satire og sågar ironi.

Post Author: Rasmus Støvelbæk Olsen

Urban iagttager

1 thought on “Muslimernes ineffektive magtovertagelse

    Jens Michlas

    (15. april 2017 - 23:10)

    Der er noget meget vigtig i det her..
    Nu får muslimerne jødernes rolle af de samme. Det som præsident Carter kalder det angloamerikanske oligarki. Altså den fascistiske ledelse og vesteuropa og det har intet med demokrati at gøre. Det er derfor vores poltikere siger et og gør noget andet. De er i lommen på fascisterne. Det kalder konspirationsfascistisk styreform og det var vi i DK bla.

    Den måde at nazismen blev indført i Tyskland i 30’erne er den måde fascismen bliver inkørt i vesten på idag.
    Falsk terror og falske krig og samtlige mainstream medier i vesten der har fået en Goebles opgradering fra Helvede.

    Og så er der det med de ekstreme muslimer, hvis muslimerne ikke vil have noget med dem at gøre hvorfor spiller de så en rolle i dag? Saudi-Arabien Clinton og Bush familiens darlings…. Hvordan kan det lade sig gøre`?

    https://www.facebook.com/crimesbritain/videos/1895320917419043/

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *