Kalvebod Brygge – byen fra dens værste side

Jeg skriver meget her på bloggen om ting og steder jeg holder af i byen. Også kritisk, men generelt ud fra en kærlighed til byen og ikke mindst byens forskellighed. Netop forskelligheden holder jeg af. Både det pæne og det grimme, det nye og det gamle. Byen skal rumme forskellighed, og til det hører rigtig meget grimhed. Byen må godt rumme grimhed, kiksethed, nedslidthed, såkaldte “øjebæ” – moderne bygninger, der i misforstået modernitet ligger som brutale og uinspirrende klodser uden ambitioner eller fantasi. Jeg har en sær kærlighed til modernismens brutalisme, som beskrevet i min kærlighedserklæring til Bispeengbuen. Selvfølgelig er der meget jeg ikke bryder mig om, sådan er det, men i det store hele elsker jeg byen, også når den er kikset.

Men der er ét område i København jeg har svært ved at sige meget positivt om. Det er Kalvebod Brygge.

Stedet er bare så gennemført kikset. Når man står oppe på broen over den store indfaldsvej, mellem Dybbølsbro og Fisketorvet, og kigger ned over området, kan man ikke lade være med at tænke: Hvad fanden gik der lige galt her??!! Hvordan i al verden er denne gigantiske sump af ækelhed havnet her midt i min by?!
Det er så gennemført grimt og kikset, at ord næsten ikke slår til. At det er porten til byen, når man ankommer i bil syd eller vest fra, er næsten ikke til at bære. Står man oppe ved Dybbølsbro, er den eneste formildende omstændighed dog at man kan hæve blikket lidt og nyde udsigten ud over byen, se byens skyline med dens tårne og bygninger der stikker op.

Slum og nedslidt industri

Engang var det byens hul. Glemt og gemt – og lå i ligegyldighed bag det store jernbaneterræn, postterminalen og DSB’s godsterminal. Op ad skrænten lå hjemløse, der fik lov at bygge deres egne huse – i bedste tredjeverdensslum-stil. Og det fik de lov til, da området var så glemt at ingen gad at tage notits af det. Ud mod havnen (ja, ud mod havnen (!!!) på promenaden langs vandet. Dengang det ikke var en promenade, men bare en overflødig kaj. Dengang byen vendte ryggen til havnen og vandet. Så eftertrykkeligt at man næsten glemte sidste stavelse i byens navn) brugte man området til holdested for autocampere og langtidsparkering af lastbiler, og en Bungyjump-kran, som der blev gjort meget grin med, da det var byens eneste kran i den tid hvor udviklingen i København var gået helt i stå.

Så skete der noget. Men i bar benovelse over at der rent faktisk skete noget i København, lod man udviklingen gå – uden plan, uden at stille krav, uden at gøre sig tanker om hvad man ville med området – porten til København. Man kan derfor med god ret kalde området for en skamstøtte over hvad dårlig og mangelfuld planlægning kan føre til.

Men ikke bare er det dårlig planlægning. Det er næsten som om der hviler en forbandelse over området. Alt bliver bare kikset lige her.

Muren

Der er sagt meget dårligt gennem tiderne om “muren”. Rækken af huse, der blev bygget som en mur ud mod vandet. Og jeg må bare sige at det er fuldt fortjent. Enkeltvis har enkelte af husene da visse kvaliteter, f.eks. Ingeniørhuset og Nykredits hovedsæde. Men som samlet hele, er de en katastrofe. Ud over at danne mur mod vandet, uden at udnytte havnepromenaden til at skabe udadvendte aktiviteter (en ekstrem slående død kontrast til Islands Brygge på den modsatte side), så er det værste næsten de gigantiske parkeringspladser der ligger foran husene ud mod vejen Kalvebod Brygge, og forstærker det forstadsagtige præg omkring den, i forvejen kiksede, sekssporrede indfaldsvej, og gør at hele området bare fremstår som grimhed med grimt på.
Lad mig bare sige det én gang for alle: Parkeringspladser foran huse – stop det!!! De har sneget sig ind andre steder også. F.eks. nogle af de tidlige byggerier på Teglholmen og Islands Brygge. Den katastrofalt kiksede sanering i 1980’erne af området mellem Åboulevarden og Rantzausgade, Sjælør Boulevard og flere andre steder. Men det var en fejl. Disse huse burde aldrig have været bygget. København er en by. I byer bygger man huse helt ud til gaderne. End of story!!
Parkeringspladser foran huse hører ikke hjemme i en by. Hvis man absolut skal have en bil med sig, når man bor eller skal ind til byen, så byg parkeringspladser under husene. Ellers find et sted i Ballerup eller Høje Tåstrup til jeres huse. Her burde kommunen mande sig op og sige: Sorry. Det var en fejl. Vi dummede os. Vi skulle aldrig have givet tilladelse til det her makværk. Riv dem venligst ned igen. Byg noget ordentligt i stedet – noget der går helt ud til gaden.
Ja, jeg ved det godt. Byen skal have plads til forskellighed, og må også gerne rumme grimhed. Men forskelligheden stopper her, lige her, der skal bare ikke være parkeringspladser foran husene.

Muren rundes af mod Fisketorvet af det inderligt ligegyldige Hotel Copenhagen Island. Et hus der er så kedeligt og intetsigende at det næsten er en forbrydelse at bygge det på en så prominent plads som her. Men meget symptomatisk for den københavnske middelmådighed når den er værst. Pænt, men kedeligt, intetsigende og ligegyldigt.

Fisketorvet og Havneholmen

Fisketorvet, Havneholmen og området omkring, er et helt kapitel for sig. Skal jeg lægge ud med det positive, så synes jeg faktisk at Fisketorvet indvendigt, som center (som jeg som udgangspunkt ikke er voldsomt begejstrede for), er faldet nogenlunde hæderligt ud. Jeg kan lide at man har samlet restauranter omkring en stor åben glasfacade mod havnen. Jeg kan lide at man har lavet den store plads i den anden ende som samlingspunkt i centret. Det fungerer faktisk. Og jeg kan lide udsmykningen.
På Havneholmen, synes jeg meget godt om Aller-hovedkvarteret og delen der vender over mod Bryggebroen. Bryggebroen er blevet en fin og livlig (og tiltrængt) sammenbinding mellem Islands Brygge og Kalvebod Brygge/Fisketorvet. Selvom jeg ikke er vild med cykler, så kan jeg lide Cykelslangen. En fed bro. Ærgerligt at den kun er for cyklister, og ikke for almindelige gående, der for alvor kan nyde udsigten derfra, og også kan bruge genvejen. Symptomatisk for byens overdrevne og ensidige cykelfokus (som jeg også skriver om her). Men jeg begår civil ulydighed. Jeg går der alligevel. Som mange andre. Bruger broen som den burde bruges.
Men det var så det positive. Samlet set er området en rodekasse, der bare ikke fungerer. Og endnu værre er det blevet med de overdimensionerede boligblokke man senest har plastret op ud mod det ellers ret så lovende Enghave Brygge.
Noget jeg ofte har harceleret over, som i den grad irriterer mig ved Fisketorvet, er den manglende udnyttelse af den super placering ved vandet – altså udover den fine udsigt fra nogle af restauranterne. Hvorfor har man ikke åbnet centret op ud mod havnen? hvorfor han man ikke udnyttet den promenade man havde langs den lille kanal der adskiller Fisketorvet fra resten af området? I facaden var der allerede klargjort at der kunne ligge udadvendte butiksfacader, men de forblev lukkede og promenaden har ligget død hen i 15 år. Lige for at drysse salt i såret, så man altid blev påmindet om den forspildte chance. Nu tager man så endelig, langt om længe, lokalerne ud mod kanalen i brug, og så er det gudhjælpemig til en Lidl-butik. Altså hvor tarveligt har man lov at opføre sig! Her burde have ligget cafeer og restauranter med udeservering, butikker med åbne facader. En åben forbindelse mellem centret og omgivelserne. Der inviterede omgivelserne ind, men også centret ud.
Et oplagt bud på hvordan den slags bør gøres, er Aker Brygge i Oslo. Her har man skabt en virkelig levende havnepromenade på havnens betingelser. Og det er lykkes i ekstrem grad at skabe liv og trække byen ned til vandet. Men det der især lykkes rigtig godt, er at man har bygget et center, der i en ekstrem grad åbner sig op ud mod promenaden. Med cafeer og restauranter som en levende og åben forbindelse mellem centret og omgivelserne. Sådan bør et moderne center i pagt med sine omgivelser være.

Kalvebod Brygge indeholder også lyspunkter. SEB-bygningerne på hjørnet ved Bernstorffsgade er yderst vellykkede og et stykke rigtig flot arkitektur. Men desværre drukner de lidt i alt det andet. Klemt inde mellem det ikke just kønne Falckhus, den direkte grimme Postterminal og den endnu grimmere gamle godsbygning, hvor DSB og Banedanmark har til huse (min tidligere arbejdsplads. En fantastisk udsigt indefra og ud, men en aldeles hæslig bygning der burde jævnes med jorden). Tivoli-hotellet er isoleret set sådan set også okay. Det er ganske hæderlig arkitektur, og en tiltrængt fortætning af området. Men det er noget overdimensioneret og gør blot helhedsindtrykket af området mere rodet.

Mod nye tider – men er det nok?

Der sker meget i området i de kommende år, og meget af det ser faktisk interessant ud. Men desværre gør de grundlæggende fejl der er begået i området at det, trods gode intentioner, nok ikke kan redde området. Men der er altid plads til forbedring.
Planerne om en Ikea ved Dybbølsbro, med ungdomsboliger på den ene side og et hotel på den anden, og bundet sammen med en videreførelse af tagparken oven på Rigsarkivet, ser umiddelbart fine ud. Jeg kan virkelig godt lide ideen om en City-Ikea. I Hamburg har en City-Ikea pustet liv til en hensygende gågade i den kedelige ende af Altona-bydelen. Det har været en stor succes, og jeg kan godt lide ideen om at Ikea rykker ind til byen. Det her forstadstempel, hvor vi alle alligevel handler fra tid til anden, om vi vil indrømme det eller ej. Men hvorfor skal os byboere hver gang låne bil og køre ud af byen til triste forstæder når vi vil handle der? Og ofte skal man alligevel bestille hjemtransport, da de store møbler eller de store indkøb ikke kan være i bilen.
Ikea er et af de klareste symboler på suburbanismen der har præget de sidste 60 år. Det at de nu begynder at rykke ind til byen, og satser på kunder der kommer med kollektiv trafik, til fods eller på cykel, er en positiv udvikling, og en sejr for den moderne urbanitet.
Arkitektonisk er Ikea sjældent den store fryd for øjet. Men også her ser det faktisk fornuftigt ud. Dorte Mandrup har formået at lave et ganske fint design.
Alligevel må man spørge om lige netop en kæmpe Ikea er det rette til at løfte dette område, der i forvejen er mest præget af suburban æstetik, huse i for stor skala og et rodet helhedsindtryk?

Også planerne for Postterminalen ser ret lovende ud, især de nyeste. Et tiltrængt løft, og en flot tilføjelse til den københavnske skyline – med nye runde slanke højhuse som nye tårne i byen. Jeg må sige at jeg kan lide dem. Forhåbentlig kan en intensiv udvikling af Postterminalen binde Kalvebod Brygge bedre sammen med resten af byen, og skabe mere liv i området. Det vil helt sikkert løfte det. Men det kan stadig næppe redde helhedsindtrykket af Kalvebod Brygge. Der skal noget mere drastisk til.

Post Author: Rasmus Støvelbæk Olsen

Urban iagttager

1 thought on “Kalvebod Brygge – byen fra dens værste side

    Niels Kongshaug

    (22. april 2017 - 2:18)

    Dejlig befriende tekst! Jeg har cyklet og løbet så mange gange ad Kalvebodbrygge og over broen til Islands Brygge osv. Jeg har aldrig tænkt på det med P-pladser foran husene før. Rigtig set.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *